Rønde10

Rønde10 er en 10. klasse med en stærk faglighed og en skarp bolig profil. Vi har et stort fokus på fordybelse i de områder, der er pensum i folkeskolens 10. klasse. 

Rønde10 - en prøveforberedende 10. klasse

Fag og undervisning på Rønde10

Du har fagene dansk, engelsk og matematik og du kan tilvælge fysik og tysk. Du får gode studievaner og forbereder dig til en ungdomsuddannelse.

Du arbejder målrettet med det faglige indhold, men også med perspektivering til det almene, livsoplysende og demokratisk dannende. På den måde har vi ikke kun fokus på den boglige udvikling, men også den menneskelige. 

Du har dansk og engelsk i din stamklasse, men du har matematik og fysisk i blandede hold på 10. klasses årgang. Vi niveaudeler i matematik for at give gode betingelser for den faglige udvikling. 

Indholdet veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige præsentationer samt individuelt arbejde. 

Det faglige indhold afspejler de emner og faglige områder, som du prøves i til folkeskolens afgangsprøve i FP10. 

Hver fredag har vi Fredagsfokus og fordybelse i 10. klasse. Fredagsfordybelse  giver dig mulighed for at dykke ned i det, du synes er spændende. Du vælger mellem mange forskellige fag – fra kreative og praktiske til naturfaglige og samfundsfaglige. I løbet af året arbejder du med flere af dine ønsker og du får tid til både fordybelse, nysgerrighed og nye interesser. 

Formålet er at give dig en medindflydelse på din undervisning og styrke din nysgerrighed. Når du selv vælger, hvad du vil fordybe dig i, bliver du mere engageret, tager ansvar for din læring og får mulighed for at udforske nye interesser og faglige sider af dig selv. 

Her kan du se de fag du kan vælge i skoleåret 26/27

Fredagsfokus er et fag, hvor vi tager pulsen på verden, mens den forandrer sig – og samtidig reflekterer over, hvad den betyder for os som mennesker og samfund. Vi arbejder med de mest aktuelle emner, fra kunstig intelligens og klimaforandringer til geopolitiske konflikter, præcis når de fylder i nyhederne. 

Hvis noget vigtigt sker i løbet af ugen, er det omdrejningspunktet for fredagen. Men vi stopper ikke ved fakta: Vi dykker ned i de etiske dilemmaer, der opstår, og undersøger forskellige perspektiver og værdier. Hvad er rigtigt og forkert? Hvem har ansvaret? Og hvilke konsekvenser har vores valg?

Faget giver dig redskaber til at forstå komplekse problemstillinger, deltage i nuancerede diskussioner og udvikle dine egne velbegrundede holdninger. Samtidig styrker du din demokratiske dannelse og din evne til at indgå som reflekteret og ansvarlig borger i samfundet.

Rejser, udflugter og fællesskab

En vigtig del af efterskolelivet på Rønde Efterskole er at tage fællesskabet med ud på tur. Det giver mulighed for at udvide horisonten, skabe stærke relationer og få oplevelser, der varer ved.

Hvert år tager hele skolen på en fælles skitur til Norge. Her får alle en uforglemmelig uge i sneen, hvor fællesskab, udfordringer og nye erfaringer går hånd i hånd.

 

Derudover kan du se frem til forskellige udflugter og kortere ture i nærområdet, hvor naturen, kulturen og mulighederne lige uden for døren udforskes.

Linjefagene arrangerer også deres egne ture og udflugter. Både i nærområdet og længere væk, så det er muligt at fordybe sig i interesser og styrke fællesskabet i på linjefaget.