14 dage uden mobil

Ebbe er glad. Sidste fredag fik han sin mobil tilbage efter 14 dages mobilfri tid på skolen. De 14 dage er brugt godt på at kickstarte et godt fællesskab på skolen. I tirsdags havde vi besøg af Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik, der fortalte om apps, faldgruber og mobilkultur. Efterfølgende valgte eleverne 8 elever, der har udarbejdet skolens retningslinjer for brug af mobiltelefon. Retningslinjerne bliver præsenteret af udvalget for resten af elevholdet her til morgen.