Juleafslutning for hele skolen

I går var sidste aften på efterskolen inden juleferien. Det blev fejret med julefest. Musiklinjen gav koncert med masser af god julemusik – afsluttet med en alternativ juleversion af ‘Last Christmas’ udsat for ‘klassiske skoleinstrumenter’. Efter koncerten havde elever fra juleudvalget arrangeret quiz og pakkeleg.

“Eleverne skal opleve den der ‘hvad-rager-det-mig-faktor’”

Helle Rosholm, der underviser i dansk, engelsk og billedkunst er meget klar i spyttet, når man spørger hende, hvad der udgør en god undervisning. “Alt, hvad vi laver, skal have en hvad-rager-det-mig-faktor. Arbejder vi f.eks. med racismens historie i USA, så skal jeg som lærer formå at gøre det vedkommende for eleverne og deres hverdag. Det er sådan, at vi skaber det bedste grundlag for læring.”