Billedkunst

I billedkunst lægger vi vægt på 2-dimensionelt og 3-dimensionelt arbejde.
Her er faget, som handler om at se! Ved hjælp af forskellige materialer og teknikker fra billedkunstens verden får du mulighed for at omsætte det, du ser, til dine egne billeder – med din egen opfattelse af verden omkring dig. At male med store bevægelser på store lærreder med akrylmaling, at tegne detaljer med blyant eller kul, at skabe og bygge op i ler, at arbejde med installationskunst er dele af undervisningen. Du præsenteres for forskellige materialer og teknikker, og så er det din fantasi, der skal i brug.

Rønde Efterskoles værksteder er veludstyrede og danner rammen om mange kreative produktioner året igennem. Værkstederne bruges også uden for timerne.