Om den kreative proces, gangster slangen og hyggen på Kreativt design
Vi har været en tur forbi linjefaget Kreativt design, hvor pigerne fortalte om og viste deres flotte designs frem. Når man kommer ind i lokalet, bliver man omhyllet af hygge og god stemning. Nogle af eleverne sidder i en gammel sofa, der lyser op de steder, hvor nogen har lavet lapper af strik. Andre sidder omkring, det store bord, hvor koncentrationen er høj, mens der alligevel bliver snakket med sidemanden.