Asger Søndergaard

“Her går vi sammen ud på gyngende grund, og jeg går forrest. Vi lærer nemlig ikke, når vi ikke tør kaste os ud i noget, der er svært”

Når eleverne rejser hjem efter et år eller to på efterskole, tager de nogle ting med i kistebænken, der hverken kan måles eller vejes. Det kan være en forståelse for sig selv, sit ophav, at handlinger har konsekvenser, og at man skal arbejde for at opnå sine drømme. De går nemlig ikke i opfyldelse af sig selv

Boe Larsen

“Du har ikke noget at gøre på en efterskole, hvis du ikke er en positiv voksen”

Boe Larsen, der underviser i kristendom, fredagsfag, dansk og basket, er ikke en efterskolelærer, som gør et stort nummer ud af sig selv. Han bevæger sig rundt på efterskolen med rolige, vante og stabile skridt, der på sin vis afspejler hans personlighed. Man ved nemlig altid, hvor man har ham, og det er rart, når eleverne vil tale privat eller sygemeldes.

Marian Sand Nielsen

Rummelighed smitter

Et nyt skoleår er startet, og her møder vi også et nyt ansigt i Marian, der er startet som underviser i matematik, tysk, kreaværksted og fredagsfag. Som nyuddannet lærer har hun målrettet søgt mod efterskoleverdenen, da hun mener, at den blandt andet indeholder et overskud til nye lærere, som man ikke nødvendigvis finder i folkeskolen. Et overskud, der skaber god grobund for en underviser som Marian, der gerne vil give eleverne en masse færdigheder med på vejen.