“Computeren er andet end et underholdningsredskab”

Spiludvikling er for de elever, der interesserer sig for softwareprogrammet bag et computerspil, og som selv ønsker at udvikle egne spil til computere, spilkonsoller eller mobile enheder. Og flere faktorer spiller ind, når man vil udvikle gode spil. De kan være båret af for eksempel en god ide og fortælling, en flot og velfungerende grafik eller et godt gameplay. Under alt dette, som spilleren oplever, skal der ligge en god programmering. Det stiller både krav til kreativitet, opfindsomhed og ikke mindst tålmodighed, når man skal programmere sig ud af problemerne.

Dette afspejler, at spiludvikling er et arbejdende værksted, hvor eleverne i både grupper og individuelt eksperimenterer med spillets elementer. Programmering fylder meget, og i starten af forløbet får alle et grundlæggende kursus heri. Men der er også plads til at prøve kræfter med både grafisk design og gameplay design. Det vigtigste er, at den enkelte har et drive og engagement, hvor man forbedrer sine evner som spiludvikler.

En gang imellem spiller eleverne også computer for at få inspiration til egne spil. Der laves spilanalyse og stilles spørgsmål som for eksempel: Hvad virker? Hvad virker ikke? Hvilke elementer har man benyttet sig af for at skabe stemninger og et godt gameplay?

Nicolai Petersen, underviser på linjefaget:

”Spiludvikling hos os har fokus på programmeringen, men det handler også om at lave spil. Derfor er det meget analogt til et fag, hvor man underviser i kunsthåndværk. På den ene side er der de rent mekaniske sider: Hvad kan kodesproget, hvor er begrænsningerne for værktøjet osv. På den anden side er det en kreativ proces at lave et spil med et godt gameplay, god grafik, storytelling mv. 

Derfor arbejder vi med en pædagogisk rolle, hvor vi som undervisere kommer med oplæg til konkrete teknikker og hjælper eleverne med at facilitere deres udvikling af spillene. Det gør vi ved at guide dem til, hvordan de løser deres problemer i stedet for bare at løse dem. Det er selvfølgelig også, fordi deres egne løsninger måske bringer noget nyt og anderledes med sig.

Ønsket er, at de skal komme ud med et håndværk og en viden om, hvordan de videreudvikler spillene og får et større indblik i, hvordan deres ”produkt” påvirker modtageren.

Høj indlæringskurve for programmering

En af de særlige udfordringer ved spiludvikling er, at programmering for nogen har en meget høj indlæringskurve. Derudover er der stor sandsynlighed for at komme til at lave fejl i sin kode, da der er krav om at have den rigtige syntax, så selvom ideen i ens kode er god, kan der være fejl i den. Det kan skabe store frustrationer hos eleverne, der så hurtigt giver op. 

Undervisningen fungerer bedst, når elever har sat et projekt i søen, der ikke er for stort og svært til, at de med lidt guidning kan løse problemerne selv. Når vi når til, at eleverne er så trygge ved hinanden og mig, at ideerne og hjælpen bliver delt på kryds og tværs i klassen, er alle glade. Og som underviser er det en særlig glæde, når man kommer til Heureka-øjeblikket, hvor eleven har arbejdet på noget i flere timer, og det så lykkes for ham eller hende. 

Linjefaget og fællesskabet befrugter hinanden

Jeg synes spiludvikling som fag bidrager med noget særligt til det store fællesskab på efterskolen, fordi det giver de andre elever en større forståelse af, at computeren er andet end et underholdningsredskab. Omvendt giver fællesskabet også noget til de elever, der har valgt linjefaget. Flere af dem har ofte en lidt ”nørdet” tilgang til verden og til at bruge computeren som et værktøj, der kan producere et gennemarbejdet produkt. Mange af eleverne på linjefaget erfarer for første gang, at andre deler deres interessefællesskab, og det opleves i sig selv positivt. Men samtidig skal ”nørderne” også navigere og deltage i det store fællesskab, og det udvikler deres sociale kompetencer”.