Dancefit

En sjov måde at være aktiv på, hvis du har lyst til at bevæge dig til god musik og få sved på panden.

Til Dancefit kommer vi forbi flere genrer; Funk/street, aerobic, salsa, dine egne selvlavede koreografier og meget andet – for det kan jo også være, at lige præcis du har et specialeområde, som vi kan lære noget af. Dancefit er også en god mulighed for at øge din kropsbevidsthed, din koordineringsevne og din smidighed. Det gør ikke noget, du er nybegynder – vi starter altid langsomt op og bygger efterhånden ovenpå – så længe du klør på, skal det nok blive sjovt.

Det er vigtigt at have sko med god affjedring i forfoden, ellers kan du skade dine knæ.