Efterskolernes Dag
Sidste søndag i september
På Efterskolernes Dag inviterer vi alle interesserede til at besøge Rønde Efterskole, hvor vi sammen med landets øvrige efterskoler holder åbent hus den 25. september 2022.
Her er både plads til potentielle elever, forældre og søskende. Efterskolernes Dag er en festdag, hvor elever og lærere står klar til at svare på Jeres spørgsmål. Det kan være helt konkrete spørgsmål til skema eller økonomi, eller om hvordan man vælger det rigtige linjefag. Det kan også være, at I bare er nysgerrige på, hvad Rønde Efterskole kan tilbyde.
Otte varierede linjefag
Du kan læse mere om vores linjefag BodyCross Fitness, Badminton, Fodbold, Friluftsliv, Global iværksætter, Musik, Kreativt design og Spiludvikling her.
På Efterskolernes Dag lukker vi dørene op på hele skolen, hvor I kan se vores efterskole indefra. I kan tage et kig på vores mange alsidige faciliteter, der som regel skaber begejstring hos blandt andre fodboldspillere, kreative hjerner og musikere. Vi er en alsidig efterskole, der gør sit bedste for, at eleverne har mulighed for at udfolde deres interesser i optimale omgivelser.
Det kan du opleve til Efterskolernes Dag:
- Opleve og høre mere om vores forskellige linjefag, valgfag og ture ud af huset
- Få en snak med elever og lærere, og stil alle de små og store spørgsmål I måtte have
- Se nærmere på vores undervisningslokaler og faciliteter
- Opleve en masse events på skolen i løbet af dagen, hvor der bl.a bliver spillet musik i gården.
- Høre forstander Gorm Skovsgaard fortælle om efterskole-oplevelsen og om vores pædagogiske arbejde.
Er I allerede interesseret i en plads?
Der er begrænsede antal pladser på alle linjefag. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at skrive sig op, da I dermed sikrer Jer en plads på netop den linje, som I er mest interesseret i.
Kan I ikke komme til Efterskolernes Dag?
Ring til os på Tlf.: 86371955 eller skriv til post@rhe.dk og aftal en tid for en personlig rundvisning, så sørger vi for, at I kan få en snak med linjefagslærere og elever.
Vi håber på at se jer og få en god snak.
Mere information
Læs mere om Efterskolernes Dag 2022 her og tilmeld dig arrangementet.
I september 2019 var TV2 Østjylland en smut forbi – se udsendelsen her