Efterskolernes dag koncept

Den sidste søndag i september er der åbent hus på Rønde Efterskole fra kl. 10.00 til 17.00. Arrangementet er en del af den landsdækkende “Efterskolernes dag”, hvor alle efterskoler i Danmark åbner dørene for interesserede.

Formål:

At give interesserede mulighed for at besøge skolen.
At give eleverne lejlighed til at præsentere deres skole for familie, venner og kommende elever.

Indhold:

Skolens elever “levendegør” skolens daglige liv med aktiviteter i hal, klasselokaler og værksteder. Skolens elever viser gæster rundt. På rundvisningen møder gæsterne i de forskellige lokaler skolens lærere, som fortæller om skolens værdigrundlag, daglige liv og valgfag. Drama, musik og aerobic optræder i dagens løb på Torvet. Der er kaffe/frokost i skolens spisesal. Der er information om og billeder fra Projekt Kirgistan. Kontoret er åbent for spørgsmål omkring økonomi og evt. tilmelding / ventelister. Efterskolelederen holder 2 gange i timen informationsoplæg om skolen.