ernæringsassistent

Faglært ernæringsassistent eller medarbejder med tilsvarende køkkenfaglighed søges til 30 timers stilling i vores køkkenteam

Vil du lave mad med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer til unge voksne og teenagere?

Rønde Efterskole og Højskole søger en faglært ernæringsassistent eller medarbejder med tilsvarende køkkenfaglighed til en 30 timers stilling i vores køkkenteam

Maden i vores køkken produceres fra bunden med tanke for bæredygtighed og godt håndværk. De lokale råvarer er den centrale del af vores fortælling om vores mad, når vi forædler dem, er de afgørende for at give vores måltider karakter og sjæl. Skolens opgave er at danne og uddanne mennesker til at tage ansvar for eget liv – og for fællesskaber. Her spiller køkkenets inddragelse af elever og bidrag til deres trivsel, oplevelse af hjemlighed en afgørende rolle

Om dig:

  • Du er god til at få noget fra hånden og sætter en ære i at servere et spændende og mættende måltid, som appellerer til vores forskellige målgrupper og diæter – blandt andre unge mennesker, der dyrker meget sport
  • Du trives med at arbejde blandt og med unge og holder fingeren på pulsen i fht., hvad der rører sig omkring unge og mad
  • Du har et godt humør og er altid imødekommende – også når der er travlt

Om jobbet:

  • Du får mulighed for faglig udvikling og at byde ind i et team med høj faglighed, nysgerrighed og sparring. Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med stærke værdier omkring fællesskab
  • Du får stor indflydelse på arbejdet med varierede opgaver i både koldt og varmt køkken samt bagning, og alle de øvrige opgaver, som der er i et stort køkken
  • Du kommer til at arbejde i et flot nyt køkken, med de bedste rammer for køkkenets opgaveløsning og det gode arbejdsmiljø
  • Du får gode arbejdstider, der giver plads til familieliv og fritid. Stillingen er en 30 timers stilling med en ugentlig aftenvagt og weekendarbejde hver tredje weekend. Hvis det ønskes er der god mulighed for at få ekstra timer ved fravær i teamet eller arrangementer på skolen.

Rønde Højskole og Efterskole er en vigtig kulturorganisation og samlingssted på Djursland. Vores køkken laver dagligt mad til ca. 375 elever, kursister og medarbejdere. Sammen med dem, en lang række organisationer og lokale gæster til vores mange arrangementer, har vi et unikt fællesskab. Vi værner om og formidler den bæredygtige dagsorden, og ikke mindst kærligheden, til mad af lokale råvarer.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte køkkenchef Christian Sølvkær Andersen på tlf. 28838470. Du kan læse mere om skolen på vores  hjemmesider www.rondeefterskole.dk og www.rondehojskole.dk Skriftlig ansøgning vedlagt relevante oplysninger kan sendes i en samlet fil til skolen pr. mail til ansoegning@rhe.dk.  Vi tager løbende kandidater til samtale.

Stillingen søges besat til 1. august 2023.