Fitness

Valgfaget fitness vil udfordre dig på styrke og kondition (puls), samtidig med at der vil være fokus på at udføre korrekt teknik i de forskellige øvelser. Du får en introduktion til fitnesslokalet i hallen, samt lærer forskellige træningsmetoder og redskaber at kende. Formålet er at opnå en øget forbrænding, bedre kondition og øget muskelstyrke.

Styrketræning er en individuel træning, så alle kan deltage uanset niveau, samtidig med at vi er sammen om at lave en god energifyldt fitnesstræning.

Så er du klar på fitness, som giver sved på panden, er dette valgfag lige dig.