Fodboldlinjer for både piger og drenge

Kan du heller ikke få fodbold nok? Så er fodboldlinjerne sikkert noget for dig!

Fodbold er både sjovt og udfordrende. Og med hård og vedholdende træning, spil med andre ambitiøse turneringsspillere og deltagelse i både lokale og landsdækkende turneringer. bliver du en del af et sammentømret kammeratskab, der kæmper for holdet.  Og du oplever at din teknik og fysik udvikler sig og dit talent vokser.

Drenge og piger træner og spiller ofte hver for sig. Dog er vi altid sammen til træning. Men for begge linjer gælder det, at eleverne er vilde med at spille fodbold. Du skal være motiveret for at arbejde med din teknik, din fysik og ikke mindst din holdånd, som er bærende for holdets præstation og udvikling.

Fodboldtrænerne

På fodboldlinjen møder du fire engagerede og ambitiøse fodboldtrænere med baggrund fra superligaen til breddefodbold. Så du får rig mulighed for individuel træning og for at udvikle dit individuelle spil under de bedste forhold.

Træningen

Du kommer til at træne udendørs 2-3 gange om ugen hele året på kunstgræsbane. I vinterhalvåret spiller vi både indendørs fodbold og futsal. Dog med fokus på futsal.

Selve fodboldtræningen har både en teknisk og en taktisk dimension. I den tekniske træning øver du dine egne færdigheder og din boldbehandling. I træningens taktiske dimension udvikler du sammen med resten af holdet din spilforståelse. En god spilforståelse styrker holdets samlede indsats. Futsaltræningen ligner og understøtter i høj grad udendørs fodbold, både i forhold til taktik og teknik, som dermed gør dig til en bedre og klogere fodboldspiller.

En del af træningen handler naturligvis også om styrke og udholdenhed. En god fysik er afgørende for at kunne præstere optimalt en hel kamp både fysisk og mentalt. Du kan derfor også forvente regelmæssig styrke- og løbetræning.

Pigerne på fodboldlinjen har mulighed for at træne med HHX’s pigefodboldlinje 1 gang om ugen.

Trænerkursus

På fodboldlinjen får du også redskaber til selv at arbejde som træner. I samarbejde med DGI har vi sammensat et trænerkursus for unge, hvoraf de 4 moduler er obligatoriske.

Som en del af kurset får du mulighed for at afprøve dine nyerhvervede trænerfærdigheder på et hold medier fra TRIF(Thorsager Rønde Idrætsforening).

Linjefagsaktiviteter

I starten af skoleåret kommer du sammen med hele fodboldlinjen på tre dages linjefagstur. Her skal vi ryste hele fodboldlinjen sammen og selvfølgelig en masse fodboldtræning.

I foråret holder vi ligeledes linjefagsdage, som foregår hjemme på Rønde Efterskole. Af andre linjefagsaktiviter kan nævnes at du også skal med fodboldlinjen ind og se Superligakamp.

Masser af kampe i stævner og turneringer

Ved siden af træningen kommer du selvfølgelig også til at spille en masse kampe. Vi deltager i østjyske mesterskaber i udendørs fodbold, vi er med i skoleligaen og vi deltager i kvalifikationsstævnet til DM i indefodbold for efterskoler. Og så planlægger og gennemfører vi også vores eget indefodboldstævne på Rønde Efterskole.

Nedenfor har vi samlet en liste over nogle af de aktiviteter du kan komme til at deltage i.

Udendørsturneringer

  • Skoleligaen, hvor vi møder andre skoler med fodboldlinje. Både efterskoler og folkeskoler. Der spilles 6 kampe i puljen og evt. knald eller fald kampe (drenge)
  • Efterskolernes pokalturnering, sept. (er gået videre til kvartfinalerne)
  • Djursligaen forår og efterår mod andre efterskoler (drenge)
  • Efterskoleligaen, forår og efterår mod andre efterskoler (piger)
  • Efterskolernes kval. til ØM sidste weekend i september.
  • Derudover spiller vi Træningskampe mod HHX, de nærliggende efterskoler og privatskolen i Rønde.  (alle)

Indendørsturneringer/stævner:

  • Trekantsturnering mod byens skoler midt nov.
  • Efterskolernes kvalstævne til DM i jan. Dato ukendt
  • Indendørsstævne på skolen, hvor eleverne er med til at arrangere stævnet mod andre efterskoler. Første weekend i dec.
  • Aftenstævne mod tidligere elevhold midt jan.
  • Futsalstævne på skolen midt marts.

Få 6 timers undervisning om ugen

Træning på Danmarks bedste kunststofanlæg.

Mulighed for at tage DGIs trænerkursus.

Massere af kampe og turneringer

Underviserne

Tommy Kristensen

“Selv efter 10 år som fodboldlærer på RHE brænder jeg stadig for at modtage nye fodboldelever og gøre netop deres fodbold år på RHE til en særlig oplevelse. Fodbold kan mange ting, men noget af det vigtigste for mig som træner er at styrke teamånden og fællesskabet. At lære dem at løfte i flok, både når solen skinner og når det regner. Samtidig er det afgørende, at alle bliver set, hørt og mødt individuelt, for at sikre den optimale individuelle udvikling hos hver enkelt spiller. Dette sikres gennem motiverende samtaler, varierende træningspas og med fokus på den enkelte spillers nærmeste udviklingszone. Jeg arbejder mod at skabe et disciplineret fokus på banen – både til kamp, men i den grad også til træning. For at kunne lykkes med det ene – må der også være en tilsvarende indsats det andet sted.
Vi afslutter derfor altid træningen med at se hinanden i øjnene og give feedback, det betyder at vi siger tak for i dag og trykker hånd inden vi forlader grønsværen.
Når det er sagt, er det vigtigt for mig, at der er plads til en uhøjtidelig omgangstone og grin til træningerne.
Med de nye faciliteter såsom kunstbane og den nye hal, er det nu muligt at opretholde et højt træningsniveau henover vinteren også både udendørs og indendørs.”

Tommy KristensenUnderviser på linjefaget Fodbold

Følg os på Instagram

Drengene på dansegulvet #re1718 #røndeefterskole
Mere galla - det er fedt! #galla #efterskolelivet #re1718 #røndeefterskole
Så er gallafesten igang #detbliverengodaften #efterskolelivet #galla2017 #re1718 #røndeefterskole
OSO-præsentation - Marius fortæller om livet som dykkerinstruktør #OSO #efterskolelivet #røndeefterskole #re1718
Kahoot-quiz til aftensamling med en kasse gode flødeboller på højkant #kahoot #quiz #efterskolelivet #re1718 #røndeefterskole
Tag din tjans med et smil - det er også #efterskolelivet #tjans #re1718 #røndeefterskole
Sådan ser man ud, når man lige har fået et ja til sin gallainvitation #gallafest #hunsagdeja #efterskolelivet #re1718 #røndeefterskole
Søskende bliver godt forplejet på #søskendeweekend #efterskolelivet #re1718 #røndeefterskole
Knæk-cancer-uge, så er man nød til at lave en ‘knæk canser’-blomst i Geogebra #knækcancer #knækcancerblomst #røndeefterskole #re1718
Optakten til galla er i gang - hvordan kan man spørge sin gallapartner ud viser Søren og Nikolaj her #gallafest #efterskolelivet #re1718 #røndeefterskole
Helt ok solnedgang fra O-turen torsdag aften #solnedgang #smukt #re1718 #røndeefterskole
Klar til O-tur - den er nu vel gennemført og 162 seje elever er klar til en velfortjent efterårsferie #udpåturaldrigsur #ellerlidtsurnårmanersulten #re1718 #røndeefterskole