Friluftslærer jobopslag-min

Friluftslærer med stærke friluftskompetencer og gå-på-mod søges til årsvikariat på Rønde Efterskole

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, der brænder for udeliv og vedkommende undervisning? Så er det dig, vi står og mangler. 

Med tiltrædelse 01.08.20 søger vi en årsvikar til linjefaget Friluftsliv, der også kan undervise i mindst et af fagene matematisk og engelsk. Stillingen kan være en deltidsstilling, hvor timetallet kan variere efter kompetencer.  

Friluftslinjen på Rønde Efterskole har fokus på nordisk friluftsliv, hvor vi vægter tur, fordybelse, færdigheder og fællesskab højt. Her er højt til himlen og elever med høje ambitioner. 

Det er et krav, at du har instruktøruddannelse inden for en eller flere af følgende områder: Klatring, kajak (Mindst IPP2 instruktør) og kano.

Om Rønde Efterskole

Rønde Efterskole er en efterskole i bevægelse med et ambitiøst, engageret lærerteam på 18 lærere. Vi har plads til 173 elever, fordelt på 9. og 10. klasse. 

Vi vægter relationsarbejdet højt og møder eleverne med en anerkendende tilgang. Vores profil er en boglig skole med IT-baseret undervisning. 

Vi har linjefagsundervisning i badminton, fodbold (drenge), musik, friluftsliv, spiludvikling, kreativt design, bodycross fitness (piger) samt global iværksætter.

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega har interesse for og lyst til at indgå i efterskolelivets mange facetter, samt kan se sig selv i skolens værdigrundlag. Vi har baggrund i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og Den danske Folkekirke.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Det er muligt at besøge skolen mandag d. 24. februar kl. 16.30- 17.30 (tilmelding til ac@rhe.dk) 

Ansøgningsfrist er onsdag den 26. februar 2020 kl.12.00. Ansøgning sendes til efterskolejob@rhe.dk. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgninger vurderes løbende.

Samtaler afholdes onsdag den 4. marts 2020. 

Nærmere oplysninger hos efterskoleforstandere Birthe Diederich (2440 1987) og Gorm Skovsgaard (3052 6323).