Fysik og kemi i 10. klasse
I fysik/kemi på Rønde Efterskole arbejder vi både praksisfagligt og teoretisk. For at du kan lære nye begreber om hverdagsfænomener, vil du opleve en blanding af teori og forsøg i samspil med hinanden.
Vi lægger vægt på, at du opbygger en nysgerrig og undersøgende tilgang til den verden du er en del af.
I fysik/kemi vil du bl.a. dykke ned i disse områder:
- Kemien vi spiser
- Energiforsyning, nu og i fremtiden
- Produktion af alkohol og dens påvirkning af kroppen
- Lys og anden elektromagnetisk stråling
- Emnebaserede projekter
Hvorfor skal man vælge faget?
“Du skal have begreber for at begribe verden” er et væsentlig argument for at vælge fysik/kemi. Fortsæt med at åbne dig op for den verden du er en del af, så du er bedre rustet til at tage kvalificerede valg.
Valg der omhandler
- din egen praksis i forhold til sundhed
- forståelse af samfundsproblematikker – også set i et politisk perspektiv.
- indsigt i teknologiudvikling og hvordan den påvirker os