Global Iværksætter

Global Iværksætter – hjælpearbejde, klima og aktivisme

Rejs til Kirgisistan med linjefaget Global Iværksætter. Sammen udvikler og gennemfører vi sjove projekter, der alle har til formål at samle penge ind til børnehjemmet i Kirgisistan, som vi rejser til i foråret. Året igennem bliver vi klogere på verden omkring os, vi har kreativ undervisning, og du oplever hvordan du i fællesskab med andre kan gøre en forskel ude i verden.

Hvad er Global Iværksætter?

Global Iværksætter tager udgangspunkt i en rejse til Kirgisistan og projekter, der skal samle penge ind til et kirgisisk børnehjem. Linjefaget er for dig, som vil gøre en forskel i verden!

Som Global Iværksætter vender du blikket ud mod de steder i verden, der er hårdest ramt af krig og fattigdom.

Du ser også indad mod det engagement og det initiativ, der vokser i dig for at handle og række hånden ud mod mennesker, der har brug for din hjælp.

Projektarbejde

I løbet af efterskoleåret samler du som Global Iværksætter penge ind gennem forskellige events. Disse events er du selv med til at udvikle og gennemføre fra A-Z. Pengene går ubeskåret til det kirgisiske børnehjem, hvor vi bor på rejsen.

Bliv klog på andre kulturer

Vi synes, det er spændende at se og opleve, hvordan andre mennesker verden over lever, og vi vil gerne have dig med!

Gennem spil og aktivitet går vi sammen på opdagelse i andre kulturer og diskuterer, hvad vi finder der. Hvorfor er vi ikke ens? Og hvad kan vi lære om os selv og andre i mødet?

Du får verdensviden

For at gøre noget i verden, så er det vigtigt at vide noget om den. Verden er et skævt sted, hvor nogen er rige, nogen er fattige, nogen er i krig og nogen lever i fred. Hvordan ser verden ud i forhold til alt det lige nu? Hvorfor er der kommet den forskel? Og hvordan kan vi gøre noget ved det? Alt det får du svar på som Global Iværksætter.

Lær at gøre en forskel

Vores viden om forskelle og uretfærdigheder i verden kalder på handling – så vi vil også gøre noget!

Som Global Iværksætter lærer du at få et pengeskabende projekt op at køre, med alt hvad det indebærer: Vi hjælper dig med at skabe idéer, med at få gjort dit projekt overskueligt og få det ført ud i livet. Vi lærer dig at sælge dit projekt til andre og at præsentere det så godt som muligt.

Alle pengene fra disse projekter går direkte til vores projekt i Kirgisistan. På den måde garanterer vi, at din tid på Global Iværksætter kommer til at betyde noget for andre mennesker i verden!

Kirgisistan – En rejse som sætter spor

Som Global Iværksætter får du sammen med resten af holdet en oplevelse ud over det sædvanlige: En rejse til et lille land, midt i bjergene, midt i Asien.

Kirgisistan er et glemt land præget af fattigdom og nød, men også et land med en fantastisk og anderledes kultur, som du sjældent møder andre steder. Her vil du opleve, hvordan dine projekter gør en reel forskel for andre børn og unge. 

I Kirgisistan skal vi bo bo det børnehjem, som vi i løbet af året samler penge sammen til. Her vil du opleve, hvor taknemmelige børnene og de ansatte er for vores hårde arbejde med indsamlingen, og du vil med egne øjne se, hvad de indtjente penge går til.

I Kirgisistan kan du glæde dig til:

  • En tur til Kirgisistans smukke bjerge
  • Shopping i Centralasiens største bazar 
  • Lege med børnene på børnehjemmet 
  • Lave frivilligt arbejde på CPCs dagscentre
  • Komme på familiebesøg hos udsatte familier
  • Spise aftensmad hos en af de ansatte på børnehjemmet 
  • Komme på skolebesøg, hvor du kan opleve hvordan kirurgiske jævnaldrende har deres hverdag 
  • Opleve en helt anden kultur end den vi er vant til 
  • Danskerdag på børnehjemmet, hvor vi b.la. bager julesmåkager med børnene
  • Børnene fra børnehjemmet optræder med et show

Du skal have spændende valgfag

Alle elever skal vælge et af vore otte linjefag, som strækker sig over hele skoleåret. Du følger dit linjefag min. to eftermiddage om ugen (med undtagelse af Friluftsliv) og deltager i de aktiviteter, der knytter sig hertil.

Udover Global Iværksætter kan du i have op til fire valgfag i dit ugeskema. Valgfagene vælges for 1/3 skoleår ad gangen, så du har mulighed for at komme godt rundt i fagpaletten og prøve en masse nye ting af.

Læs mere om Rønde Efterskoles linjefag og valgfag.

Kombiner linjefag

Når du vælger linjefaget Global Iværksætter, har du mulighed for at kombinere med ét af vores andre linjefag, hvor undervisningen ikke ligger samtidig. På Global Iværksætter kan du kombinere med linjefagene Musik, BodyCross Fitness, Badminton og Fodbold.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om linjefaget Global Iværksætter eller om Rønde Efterskole, så kontakt os, bestil en brochure eller kom på besøg til en af vores mange besøgsarrangementer.

Lærere på Global Iværksætter

Tanja Refsing - Global Iværksætter
Tanja Refsing

Man kan ikke tage fejl af Tanjas engagement, når det kommer til Global Iværksætter – Det er her hendes hjerte ligger. Tanja har gennem mange år guidet sine elever gennem projekter på Global Iværksætter. Hun oplever gang på gang, at eleverne blomstrer, når de får ansvar for at gennemføre projekterne og de kan se at deres handlinger gør en forskel for andre. Du kan læse Tanjas lærerportræt her.


Isabel Solhøj Nebel

Vil du vide mere?