Gymnasieforberedende

At blive klar til ungdomsuddannelse handler naturligvis om basale faglige færdigheder. Men det handler i lige så høj grad om modenhed og om at kunne navigere i et fællesskab.

Faglige udfordringer

I de boglige fag er vi optaget af, at den enkelte elev bliver mødt på hans eller hendes individuelle faglige niveau. Uanset om du har svært ved de boglige fag, er verdensmester eller et sted midt imellem, så bliver du udfordret og vil opleve et fagligt løft.

Læringsstile

Arbejdet med læringsstile er med til at intensivere fokus på dine forudsætninger for at lære og udvikle dig fagligt på den lange bane. Du kan se frem til nye og mere effektive arbejdsrutiner. Læs mere Læringsstile på Rønde Efterskole

Vejledning

På Rønde Efterskole er vi tre kompetente vejledere, der sikrer os, at du får bedst mulig hjælp til at vælge uddannelse. Vi hjælper dig til at finde den rigtige gymnasielle uddannelse – og vælge den rigtige studieretning, der sikrer dig bedst muligt – i forhold til dine drømme og fremtidsplaner. Du er sikret minimum 2 faste samtaler med din vejleder, og derudover et lille projekt om dit eventuelle drømmejob.

Personlig udvikling

At flytte på efterskole betyder ikke blot at slippe for dine forældres daglige indblanding i dit liv og dine lektier. Det betyder også, at du selv skal tage ansvar. På efterskolen tager du ansvar for dig selv, dine lektier og fællesskabet.

På ungdomsuddannelserne stilles der ligeledes store krav til din selvstændighed, din selvdisciplin og din modenhed. Efterskolen giver dig mulighed for at træne og udvikle disse kompetencer i trygge rammer.

Sociale kompetencer

At starte på en ungdomsuddannelse et nyt sted med nye mennesker trækker på kræfterne og stiller krav til dine sociale færdigheder. Og er der så tid og overskud til det faglige?

Et efterskoleophold med overskrifterne: nye venner, store oplevelser og stærkt fællesskab giver dig erfaring og social ballast til at imødekomme de udfordringer, der måtte komme.

Indmeld dig