Julehygge på efterskolen
Der bliver julehygget på skolen i december. En flok elever i særlig julestemning er med i juleudvalget, som sørger for julehyggen i løbet af december. De har planlagt:
- Hver aften til aftensamling bliver der vist et afsnit af Røndes egen julekalender, hvor Rønde-nissen er på spil.
- En julebrevkasse står fast på lærerværelset, som kan bruges til at sende en julehilsen til en på skolen.
- På lærerværelset kan man dyste i forskellige julerekorder. Lige nu er rekorden for flest grebne pebernødder i træk 20 gange, og den elev med plads til flest pebernødder i munden: 43 stk – Velbekomme!
- I fredags var der juletalentshow, hvor eleverne kunne vise deres flotteste juletalent.
- Flere gange i december er der julecafe med salg af æbleskiver, hvor overskuddet går til Global Iværksætters projekt i Kirgisistan.
- Den sidste weekend inden juleferien er der julefilmsmarathon.
- Der inviteres til den store julequiz
Det hele sluttes af med en hyggelig julefest den 17. december inden eleverne sendes afsted på juleferie.