Badmintoncamp 2018
Kom på Badmintoncamp d. 15.-17. oktober 2018
Den 15. – 17. oktober holder Rønde Efterskole Badmintoncamp. Vi åbner dørene, for alle som gerne vil spille en masse badminton. Du får 3 dage med badminton og samtidig får du et lille indblik i det at gå på Rønde Efterskole.
Tag på Badmintoncamp og få 3 dage med:
- Badmintontræning med dygtige instruktører
- Hyggeligt samvær med jævnaldrende badmintonspillere
- Sjove aktiviteter udover badminton
- God og nærende mad
Hvad skal der ske?
På Badmintoncampen får du mulighed for at træne og spille en masse badminton
Vi vil blandt andet fokusere på teknisk træning, taktisk træning, fysisk træning samt spille en masse forskellige småspil og kampe.
Du vil ud over træningen blive præsenteret for aktiviteter, der kan foregå på en efterskole i dag- og aftentimerne.
Du vil ved ankomsten blive indkvarteret i klasselokaler med de øvrige badmintoncampdeltagere. Der vil være voksne tilstede under hele opholdet.
Hvem er det for?
Piger og drenge i alderen 11-15 år, der er vilde med at spille badminton.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Skriv til Badmintonlærer på Rønde Efterskole Arne Tophøj på, to@rhe.dk eller ring til 8637 1955.
Hvem er trænerne?
Morten Skipperud, badmintonlærer på Rønde Efterskole.
Mikkel Assing, ungdomscheftræner og ass. ligatræner i Værløse Badminton.
Yderligere trænere vil også gæste lejren.
Så sæt kryds i din kalender mandag-onsdag! Vi glæder os til at tage i mod jer!