
Kom til gensyns- og jubilardag på din gamle efterskole!
Lad minderne fra dit efterskoleophold få nyt liv, når vi lørdag d. 9. maj fra kl. 11-16 byder tidligere elever, og ikke mindst jubilarer, indenfor til elevstævne på Rønde Efterskole.
Vi har lavet et program, hvor du kommer godt rundt i efterskolehverdagen. Der er mulighed for høj puls og leg i hallen, fordybelse med fælleshygge og gode brætspil, krea-projekter i kreativt design, en god efterskolefrokost, fællessang, og selvfølgelig tid til den gode snak om ”gamle dage”.
Se det fulde program nedenfor.
Tag et par af dine gamle efterskolevenner i hånden, saml jeres årgang og kom og mød hinanden og mange af jeres tidligere lærere – alt sammen i de gode rammer på RE.
Jubilarer:
Dette års jubilarer er årgangene der afsluttede i år som 2021, 2016, 2011, 2006, 2001, 1996, 1991 osv.
Vi oplevede en del forvirring sidste år, dette skyldtes flytning af gensynsdag fra efterår til foråret kalenderåret efter. Derfor har vi i år 2026 valgt at fejre endnu en række jubilarer, dvs. at hvis dit afsluttende år starter med 5 eller 0 (2020, 2015, 2010, 2005, 2000, 1995, 1990 osv.) er du også jubilarer hos os i år 2026.
Pris for deltagelse er 80 kr.
Vi glæder os, og vi håber at se rigtig mange af jer!
På vegne af hele Rønde Efterskole
Søren Sinnbeck og Gorm Skovsgaard
Program
| 11.00 | Ankomst og registrering |
| 11.15-11.30 | Velkomst i Foredragssalen |
| 11.30-12.00 | Fællessang i Foredragssalen |
| 12.00-13.00 | Frokost |
| 13.00-15.00 | JUBILAR program: Beretning fra de to skoler, Rundvisning, jubilarkaffe med lækker kage, Fotografering
Jubilarer fotograferes kl 14.45-15 i den Blå dagligstue |
| 13.00-15.00 | Aktiviteter:
Volleyball Badminton Fodbold Bordfordbold Pandekager og bål Spilcafe Krea |
| 15.00-15.30 | Kaffespots i spisesalen og teltet |
| 15.30 | Afslutning og tak for i dag. |


