Brænder du for at lede et køkken, som bidrager til trivsel blandt unge voksne og teenagere gennem det gode måltid?

Rønde Højskole & Efterskole søger en leder af vores køkken, da vores køkkenleder gennem mange år går på pension.

Rønde Højskole og Efterskole er en skole præget af aktive, unge mennesker med 175 efterskoleelever, 125 højskoleelever og 65 medarbejdere. Derudover har vi en kursusafdeling og ikke mindst sommerkurser med deltagere i alle aldre. Vi vægter det gode ungdomsliv med fællesskaber, trivsel og hjemlighed for eleverne, samtidig med at vi har fokus på en høj faglighed i såvel boglige, som praktisk/musiske og idrætsfag. Det er felter, som skolens køkken har til opgave at understøtte

Vi har pt. gang i en spændende udviklingsproces, hvor fokus er på:

  • Det gode måltid, herunder mad fra bunden af gode råvarer
  • Bæredygtighed, f.eks. madspild og lokale råvarer i sæson
  • Køkkenets bidrag til elevernes trivsel og oplevelse af hjemlighed
  • Samarbejde og medarbejderudvikling

Vi forventer:

  • Du trives med at arbejde blandt og med unge og holder fingeren på pulsen i fht., hvad der rør sig i og omkring unge – især i fht. mad
  • Du vil indgå som frontperson i udviklingsprocessen og stå for implementeringen i køkkenets praksis
  • Du har erfaring med ledelsesopgaver herunder
    • Personaleledelse, med øje for såvel det samlede team, samt hvordan den enkelte medarbejder får mulighed for at bruge sine kompetencer på bedste måde i fht. den fælles opgave
    • Samarbejde og koordinering med andre personalegrupper
  • Du har en køkkenfaglig baggrund som f.eks. faglært kok og erfaring med bl.a.
    • Planlægning f.eks. menuplanlægning, vagtplaner, egenkontrol
    • Økonomi, kostpriser, indkøb
  • Du er god til at få noget fra hånden på gulvet og sætter en ære i, at køkkenet altid serverer spændende og mættende måltider, som er tilpasset alle vores forskellige målgrupper og diæter – blandt andre unge mennesker, der dyrker meget sport, vegetarer mm.
  • Du har et godt humør og er garant for en kultur af imødekommenhed og hjælpsomhed i køkkenet – også når der er travlt. 

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling som køkkenchef, hvor du sammen med skolens ledelse får mulighed for at sætte dit præg for køkkenets udvikling, der også inkluderer en udbygning af køkkenet i løbet af det kommende år
  • Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med stærke værdier omkring fællesskab, det enkelte menneskes værdi, livsoplysning og demokratisk dannelse
  • Gode arbejdstider. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor størstedelen af arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage, dog med noget aften- eller weekendarbejde ved arrangementer eller f.eks sommerkurser.

Det er vigtigt at man som køkkenchef på skolen, indgår aktivt i skolens liv og det omliggende lokalsamfund.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte økonomichef Margit Bannebjerg Williams på tlf. 21589289. Du kan læse mere om skolen på vores  hjemmesider www.rondeefterskole.dk og www.rondehojskole.dk

Skriftlig ansøgning vedlagt relevante oplysninger kan sendes til skolen pr. mail til ansoegning@rhe.dk senest søndag d. 20. juni. Samtaler afholdes onsdag den 23. juni 2021.