køkkentjanser

Formål:

At eleverne oplever ansvar og medansvar for madlavning og opvask.
At eleverne undervises i og lærer, hvordan man anretter kold mad, og hvordan man rydder op/ vasker op efter måltiderne.

Indhold:

Eleverne har køkkentjans ca. 1 dag hver anden måned. Køkkentjansen møder 6.30 og hjælper til med at anrette/fremstille formiddagsforfriskningen. Køkkentjansen serverer forfriskning kl. 10 og kl. 15 og vasker op herefter samt efter middags- og aftenmåltidet. Køkkentjansen hjælper til med at anrette aftensmåltidet. Desuden laver 2 køkkentjanser hevr dag efter middagsmaden dej til næste formiddagsforfriskning.

En gang i løbet af skoleåret har man sammen med sin kontaktgruppe maddag. Her bestemmer gruppen i samarbejde med køkkenet dagens menu og gruppen er i køkkenet hele dagen. Der er ikke almindelig undervisning for kontaktgruppen på maddagen.