Lærer

Rønde Efterskole søger lærer til linjefag og boglige fag

Rønde Efterskole søger en lærer fra 1. august, der kan se sig selv i ét eller flere af følgende scenarier:

  • Jeg kan spille en væsentlig rolle ind i et af efterskoledanmarks stærkeste badmintonmiljøer
  • Jeg har erfaring med og er uddannet indenfor naturvidenskabelige fag (fx Naturfag og Fysik/kemi)
  • Jeg har stærke kompetencer indenfor primært løb, men også fitness-holdtræning

Vi kan se forskellige gode konstellationer for os, så er du en stærk kandidat i et scenarie, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi har brug for dig, der brænder for at undervise og flytte unge mennesker, og har lyst til at indgå i et fedt efterskolemiljø med højt til loftet. Du bliver en del af et fantastisk og meget engageret lærerkollegium, der lige nu tæller 20 lærere.

Rønde Efterskole skal være et rart sted at være og udvikle sig – både for medarbejdere og elever. Vi vægter stærke faglige miljøer på vores linjefag og i de boglige fag højt, og vi ser relationsarbejde som helt afgørende for et godt efterskoleliv. Vi møder eleverne og hinanden med en anerkendende tilgang.

Vi har 8 linjefag på skolen: Badminton, Fodbold, Musik, Friluftsliv, Spiludvikling, Kreativt Design, BodyCross Fitness og Global Iværksætter.

Vi har plads til 180 elever, fordelt på 9. og primært 10. klasse.

Vores skolesyn er inspireret af Grundtvigs tanker om livoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og vores værdigrundlag afspejler bl.a. dette gennem vigtigheden af at afprøve sit eget livsgrundlag og tage ansvar for sig selv og fællesskaber.

Vi glæder os til at høre hvordan du kan bidrage, og til at tilføre endnu flere gode ressourcer til Rønde Efterskole.

Stillingen er i første omgang berammet i et barselsvikariat for skoleåret 24/25.

Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende i de kommende to uger.

Vi har dog en seneste deadline d. 19. juni kl. 12.00, hvorefter samtaler afholdes enten d. 20. juni eller d. 21. juni.

Ansøgning sendes i en samlet fil til: efterskolejob@rhe.dk.

Nærmere oplysninger kan fås hos efterskoleforstander Søren Sinnbeck (2966 0315) og viceforstander Gorm Skovsgaard (3052 6323).

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.