Lektietime og lektiecafé

Formål:

At skabe plads til lektielæsning.
At forberede kommende undervisningstimer.
At finde ro i en travl hverdag.
At pleje det sociale liv på værelset.
At fremme fælles lektielæsning.
At give mulighed for lektiehjælp.

Indhold:

I almindelige undervisningsuger holder eleverne dagligt (mandag, tirsdag, onsdag og torsdag) lektietime fra 18.15 – 19.00, hvor de opholder sig på eget værelse. En vagtlærer kigger ind til eleverne på værelserne for at snakke lidt og evt. hjælpe med lektierne. Fra kl. 19.15 er der lektiecafé på lærerværelset. Her kan man arbejde sammen i grupper, få lektiehjælp etc. Der er altid mindst 1 vagtlærer til stede i lektiecaféen. Har man brug for mere omfattende lektiehjælp, bør man gå til lektiecafé.