Løb

Indholdet i faget vil primært være løb i forskellige terræner. Det foregår udenfor, så det er vigtigt, at du har tøj og sko, der kan klare det danske vejr året rundt. Det vigtigste i faget er, at du har lyst til at bevæge dig og udfordre din krop rent fysisk. I foråret er der mulighed for at træne op til halvmarathon. Træningen starter efter juleferien. Sidst i juni venter de 21,0975 km til Aarhus City Halvmarathon, hvor vi skal løbe sammen med 16.000 andre løbere. På ruten er der masser af opbakning, blandt andet fra dine kammerater fra efterskolen, som ikke selv skal løbe.