Kort intro: Jeg underviser på vores Global Iværksætterlinje, i tysk, fællessang og er desuden uddannelsesvejleder. Jeg er sprognørd, jeg elsker at synge sammen med andre og så er jeg meget optaget af, at vi alle har et ansvar for vores fælles klode. Jeg er efterskolelærer, fordi jeg synes, at efterskoleelever er virkelig sjove og givende at være sammen med. Jeg vil gerne inspirere mine elever til at turde udforske det, der er anderledes end dem selv – det kan både være en værelseskammerat, som kommer med en helt anden baggrund og andre interesser end man selv gør – eller mennesker, som man møder, når vi rejser til Kirgisistan med Global Iværksætter.
Jeg er noget for nogen, når: Jeg er noget for nogen i vores relationsarbejde på skolen; i de små møder i spisesalen, samtalerne på godnatrunden og når jeg sammen med en elev skal løse en praktisk opgave. Det gælder også, når jeg står bag ved og ved siden af mine Global Iværksætter-elever, når vi skal stable et sponsorløb på benene for alle skolens elever, eller når vi rejser ud i verden, hvor eleverne skal lære kirgisiske børn at danse “Åh Susanne” og lege “Banke-Bøf”. Jeg vil gerne inspirere mine elever til at tage ansvar for den verden og den sammenhæng, som vi alle er en del af globalt, men også helt lokalt – i vores fællesskaber på efterskolen. Små handlinger kan have stor betydning for andre mennesker.
Mit bedste efterskoleråd: Mit bedste efterskoleråd er, at man – som Andreas Odbjerg skriver et sted i en sang – skal “huske at gøre noget, der gør dig bange hver dag!”. Man skal ikke nødvendigvis kaste sig ud fra klipper, hvis man har højde- og vandskræk, men på efterskolen skal man blive i det akavede, man skal turde sige “må jeg være med?” til folk, man knapt kender, og man skal også give de mennesker en chance, som man umiddelbart ikke tror, at man har noget til fælles med. Det kan virke skræmmende, men det er i de situationer, hvor man overvinder sig selv, at man udvikler sig.
