Navn: Charlotte Støvring

Bopæl: Følle sammen med sin mand Jonas og sine to børn på 6 og 10 år. 

Født i: Nørre Nissum

Ansat siden: 2008

Uddannelse: Charlotte er ikke uddannet lærer, men er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur med religionsvidenskab som sidefag fra Aarhus Universitet, hvor hun blev færdig i 2008. 

Underviser i: Dansk på 10FRI, engelsk, historie og billedkunst, og har tidligere også haft fag som f.eks. fredagsfag, hvor de tager forskellige tematikker op. 

Interesser: Hun skriver sine egne historier og noveller, og når hun har tid er det nærmest alt inden for kultur, der har interesse, f.eks. bøger, musik, koncerter, festivaler og teater. Derudover nyder hun en god gåtur.

Det er menneskeligt at fejle, men nemmere at fejle sammen

Charlotte Støvring

Det er en imødekommende og veltalende lærer, der sidder overfor mig. Der er en fornemmelse af seriøsitet og autencitet over Charlotte. Der går heller ikke længe, inden hun slår hovedet på sømmet. For hvad er det vigtigste for hende som lærer? At hun vil vise sine elever, at ingen er perfekte og at det er okay at fejle. For alle fejler, og det er kun menneskeligt at fejle. Charlotte nævner, at det positive fællesskab er en afgørende faktor for, om eleverne tør sætte sig selv i spil. Men for at turde det skal de opleve engagerede og imødekommende lærere, der interesserer sig for elevernes verdensbillede. 

Vi hæver niveauet for at forstå verden

Det er vigtigt for Charlotte at følge med i det, der optager eleverne. “Jeg håber, at de oplever, at jeg prøver at følge med og variere undervisningen. Lige nu arbejder vi for eksempel med Doggystyle fra DR3, der handler om at være ung og identitetssøgende, eller Glenn Beck, der er forfatter og samfundsdebattør,” fortæller hun og uddyber. “Jeg spejler det samfund, vi lever i, fordi det er det, som de unge kan forholde sig til”, siger hun. Forslag til omskrivning: Hun vil også gerne omkring nogle mere traditionelle emner såsom Romantikken. Her bringer hun nye referencer ind og arbejder med det som en parallel til vores tid. Men inspirationen går begge veje. “Det kan lige så godt være eleverne, der inspirerer mig til at bringe nyt ind i undervisningen”, siger hun smilende. Charlotte forklarer også, at det er hendes opgave at bringe de ting, eleverne er optaget af, op på et analytisk niveau. Ved at hæve niveauet mener hun, at hun og eleverne forstår verden og hinanden lidt bedre.  

“Vi oplever flere og flere, der mistrivedes eksempelvis med at skulle fremlægge, og ved, at fjerne karakterer fjerner vi også noget af nervøsiteten for at fejle”

10FRI er blevet et frirum, hvor vi udfolder os som mennesker

Charlotte er en af de to undervisere på Rønde Efterskoles prøvefri 10. klasse, kaldet 10FRI. Her er fokus på faglig fordybelse uden prøver, karakterer og eksaminer, hvilket gør en enorm forskel for eleverne. “Vi oplever flere og flere, der mistrivedes eksempelvis med at skulle fremlægge, og ved, at fjerne karakterer fjerner vi også noget af nervøsiteten for at fejle”, fortæller hun. Noget andet, som begejstrer Charlotte, er friheden ved undervisningen på 10FRI. “Det er befriende, at der ikke er et bestemt pensum, vi skal nå, og i stedet tager vi fat på større tematikker som f.eks. “Hvem er jeg?”, “Hvem er de andre?” og “Hvad er sandhed?”, siger hun. Her lægger hun vægt på vigtigheden af at have tid og rum til at tale om, hvilken betydning, det de arbejder med, har for eleverne, så de får en dybere forståelse for indholdet. 

Vi holder hinandens liv i vores hænder

Der er ingen tvivl om, at Charlotte udlever kærligheden til litteratur og undervisning hver dag. Lidt undskyldende for sin dybsindighed citerer hun K.E. Løgstrup, når vi taler om mennesker. “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (K.E.Løgstrup, Den etiske fordring, 1956). Og det mener hun, er essentielt at huske, fordi hun har med mange unge mennesker at gøre. “Det kan jo være en lille ting eller noget stort, der kan gøre en forskel i vores elevers liv”, siger hun. Hun nævner blandt andet en oplevelse med en tidligere elev, der fortalte Charlotte, at hun gjorde en forskel, fordi eleven for første gang oplevede, at hun sagde noget rigtigt, fik ros og følte, at der var et eller andet, der faldt i hak. “Selvom der måske går år, inden det står klart for os, hvem der har holdt noget af vores liv i vores hænder, er det stadig fedt, at man har givet et andet menneske sådan en oplevelse”, siger Charlotte.   

“De unge skal hele tiden, fra de er meget små, forholde sig til, hvad de vil. Desværre oplever mange af dem, at planen ikke lykkes, og det giver rigtig mange oplevelser af at fejle og bidrager til den perfekthedskultur, vi oplever”

En perfekthedskultur, der skaber ensomhed

Når man spørger Charlotte, hvad hun ønsker at give eleverne med videre herfra, så handler det ikke kun om konkrete færdigheder. Det handler om at føle sig som en del af et fællesskab. “Ensomheden er jo et stort problem i vores samfund, og det giver en masse følgevirkninger, der blandt andet giver sig til udtryk i de unges mistrivsel”, siger hun. Spurgt ind til årsagen til mistrivsel, peger Charlotte blandt andet på sociale medier. “Eleverne får nogle problematiske forbilleder at spejle sig i, når de måler sig med andre, der måske har 10.000 venner online”, siger hun. En anden årsag, som hun peger på, er vores uddannelsessystem, hvor de bliver målt og vejet fra barndommen. “De unge skal hele tiden, fra de er meget små, forholde sig til, hvad de vil. Desværre oplever mange af dem, at planen ikke lykkes, og det giver rigtig mange oplevelser af at fejle og bidrager til den perfekthedskultur, vi oplever”, siger hun.

Vi udvider rammerne for venskaber

Når man spørger Charlotte, hvad et efterskoleophold kan i forhold til at bryde perfekthedskulturen, nævner hun bredden af linjefagene på efterskolen. “Jeg holder meget af, at vi er den type efterskole, som vi er. Vi er eksempelvis ikke en idrætsefterskole, og det gør, at vi tiltrækker mange forskellige elever”, siger hun. Hun fortæller, at hun oplever flere elever, der kommer her, der tidligere har haft svært ved at finde nogen at spejle sig i, som finder en gruppe, de kan relatere til. På efterskolen findes der en række initiativer, der gør, at eleverne skal møde andre elever på kryds og tværs. “For første gang i år har vi lavet værelsesskift midtvejs i skoleåret, hvor vi sætter nogle rammer for, at eleverne møder så mange som muligt. Charlotte forklarer, at det kan være medvirkende til, at eleverne ikke bliver for faste i deres syn på andre mennesker og oplever at møde endnu flere, de kan relatere til. 

Du er vigtig, men det er andre mennesker også

Når eleverne forlader Rønde Efterskole, så håber Charlotte, at eleverne tager det gode fællesskab med sig. “At bygge positive fællesskaber er noget af det, vi opfordrer eleverne til at bringe med sig videre, hvor de har en mulighed for at skabe noget for andre”, fortæller hun. Men for at gøre det, er der en grundforståelse, der skal på plads. “Eleverne lærer, at de faktisk har en stor rolle at spille i fællesskabet, og at det ikke kun er dem, der er vigtige i verden. Når den forståelse er på plads, så kan de faktisk gå ud og skabe noget for andre”, siger hun. Med det i rygsækken, håber Charlotte, at eleverne kan sænke skuldrene og glemme perfekthedskulturen for en stund. “Eleverne er vigtige, men modsat er andre mennesker også vigtige. Det skal ikke handle for meget om os selv, så vi bliver for ensidige, men at vi også får blik for, at der findes andre mennesker end os, og at det er helt okay”, afslutter hun.

Herunder kan du blandt andet se Charlotte fortælle om 10FRI på Rønde Efterskole: