Musicalugen
Formål:
At styrke fællesskabet.
At eleverne oplever sig som en betydelig del af en helhed.
At lave PR for Rønde Efterskole.
At eleverne tilegner sig færdigheder inden for musicalens delområder.
At eleverne får mulighed for at fordybe sig i et område.
At eleverne deltager i en skabende proces.
At alle elever kommer på scenen.
Indhold:
Et lærerudvalg forbereder et musicalprojekt, der i sit indhold skal have en vis værdi i forhold til skolens bagvedliggende værdigrundlag.
Arbejdsformer:
Inddeling i grupper efter interesser/ønsker: Drama, kor, band, kostumer og rekvisitter, lys og lyd, scene, kulisser, dans, PR.
Der arbejdes individuelt i grupperne i begyndelsen af ugen, og elementerne samles i løbet af onsdag/torsdag.
Timetal, varighed:
1 uge fra mandag morgen med forestilling fredag eftermiddag, fredag aften og lørdag formiddag.
Evalueringsformer:
Respons på forestillingen og samtale i kontaktgruppen.