Elever og lærere fra Rønde Efterskole har netop haft en fantastisk uge på ski i Gausta, Norge. Hver dag bød på frisk sne, kulde, solrige pister og masser af grin – fra de første sving på ski til hyggelige aftener med fælles hygge i fjeldstuen.
Det blev til fart over feltet, sjove styrt, og ikke mindst et godt fællesskab, hvor eleverne støttede hinanden både på og uden for pisterne. Turen var en chance for at skabe minder og måske finde nye venskaber midt i efterskoleåret. Vi er vendt hjem med røde kinder, smil på læben og en masse historier at fortælle.