Leder du efter praktikplads indenfor medier, kommunikation, marketing eller grafisk design?
Vi søger løbende praktikanter til vores PR-team, som står for alt kommunikation på Efterskolen, Højskolen og Korte Kurser.
Hvert semester søger vi nysgerrige og videnssultne praktikanter til at hjælpe os med at varetage en bred palette af kommunikationsopgaver.
Hos os bliver du en del af et lille og dynamisk team, hvor er der højt til loftet og plads til kreativitet og nye ideer.
Hvis det lyder som noget for dig, så tag gerne et kig på vores to praktikstillinger indenfor kommunikation og Grafisk Design.
Vil du udvikle dine kreative kompetencer i praksis – og se dit design blive brugt i virkeligheden? Som praktikant med fokus på grafik og design på Rønde Højskole og Efterskole bliver du en central del af den visuelle formidling af skolens identitet. Du arbejder med alt fra sociale medier og kampagnemateriale til web og visuel branding for både højskolen og efterskolen.
Vil du arbejde strategisk og kreativt med kommunikation i en organisation, hvor der hele tiden sker noget? Som praktikant i kommunikation på Rønde Højskole og Efterskole bliver du en del af et team, der arbejder med at fortælle historierne om både højskolen og efterskolen – fra den daglige SoMe-dækning til større kampagner og strategiske indsatser.