Primisauna og vinterbadning

Friluftsholdet tog i går en tur til Følle Strand. Med havde de masser af brænde, snor og rafter. Ved stranden blev der tændt et stort bål og fundet store sten, som blev lagt i bålet. Mens stenene blev varmet op byggede eleverne to svedhytter. Da stenene var varme var det tid til en tur i vandet med efterfølgende besøg i den primitive sauna, hvor temperaturen sneg sig op på 60-80 grader.