Sidste dag i Kirgisistan
Hej, nu et sidste opslag fra Kirgisistan.
Kirgisistan er et land fyldt med bjerge, så derfor skulle vi selvfølgelig også nå at opleve de smukke omgivelser fra toppen af Kirgisistan. Vejret var desværre ikke helt med os i dag, men det var stadig smukt og en god oplevelse. Vi fik tid til at reflektere over dagene her i stilheden, mens vi nød udsigten. I bussen på vej hen til basaren kunne vi for sidste gang nyde traditionelt kirgisisk brød, som en ekstra bonus med Nutella.
Da vi kom hjem fra basaren kunne vi købe nogle fine souvenirers, som børnene selv har lavet.
Til aften tilbragte vi den sidste tid i børnenes selskab. Der blev danset fællesdans, knyttet armbånd og leget. Desværre var det også tid til at tage afsked med børnene. De havde lavet medaljer til os, og takkede os med sange og digte. Aftenen endte med at blive meget følelsesladet – både for os og for børnene.
Nu er kufferterne pakket, og vi er så småt ved at være klar til en lang rejse hjem til Danmark i morgen.
Disse dage har givet os fantastiske oplevelser, som vi aldrig vil glemme. Vi har lært en masse om en anderledes kultur og vi kan nu perspektivere den, til vores egen hverdag på den anden side af jorden.
Tak for en vidunderlig rejse!
– Ida Bang & Nanna Ge