Skolen lukker ned i 14 dage
Vi følger myndighedernes anbefaling og lukker skolen ned i 14 dage, for at begrænse smitten af Corona-virus. Det er vi virkelig kede af, for vi ved at efterskolen er elevernes hjem. Eleverne kommer til at savne hinanden og vi kommer til at savne dem.
Alle lærere, køkkenpersonale og administration arbejder hjemme fra. I de kommende 14 dage vil der være fjernundervisning på programmet. I dag fik alle lærere et mini-kursus, og så er vi klar til at tage nye undervisningsmetoder i brug fra på mandag.
Det vil fortsat være muligt at komme i kontakt med skolen via mail og telefon. Lærere, ledelse og administration er klar til at svare på henvendelser.