SoMe-haj med grafisk flair søges til kommunikationsteam på Rønde Højskole og Efterskole
Er du passioneret omkring sociale medier, kommunikation, PR, e-mail markedsføring, PPC og grafisk arbejde? Så er det dig, vi står og mangler!
Rønde Højskole og Efterskole søger en barselsvikar med ansættelse fra 1. maj 2020 og frem til foråret 2021, som med dygtighed og drive kan varetage store dele af den eksterne markedsføring for de to skoler i tæt samarbejde med skolernes ledelse, lærere og øvrige personale.
Det forventes, at du er en ordstærk og kompetent formidler, som fra din centrale position i kommunikationsteamet kan formulere dig omkring såvel Rønde Højskoles som Rønde Efterskoles særlige profil, og som kan navigere professionelt i forskellige sammenhænge og på flere medier.
Vi forventer, at du kaster dig energisk over disse opgaver:
- At forestå PR og kommunikation på trykte og digitale medier
- At bidrage til den samlede rekrutteringsindsats
- At varetage og koordinere marketing- og remarketing målrettet kommende elever og kursister i Facebook Annonceadministrator og i Google Ads
- At arbejde strategisk med data i Google Analytics
- At redigere og videreudvikle hjemmesider i WordPress CMS
- At drive, udvikle og skabe indhold til digitale markedsføringsaktiviteter
- At skabe engagerende content til hjemmeside og SoMe, herunder foto, video og tekst
- At udvikle og lave grafiske præsentationer af skolernes tilbud
- At undervise på valgfaget Kommunikation & Medier på Rønde Højskole
- At løse ad hoc opgaver inden for markedsføring
Vi forventer at du kan nikke genkendende til følgende:
- Du har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende
- Du har kendskab til ungdomskultur og evner til at se fremtidige udfordringer og muligheder inden for rekruttering af efterskoleelever, højskoleelever og sommerkursister
- Du har erfaring med marketingskampagner lige fra strategi til eksekvering og datadrevet evaluering
- Du har hands-on erfaring med SoMe og engagering af vores målgrupper
- Du er struktureret, løsningsorienteret og resultatorienteret
- Du har kendskab til og erfaring med Adobe Photoshop, InDesign og Premiere Pro
- Du er udadvendt, opsøgende og salgsorienteret i forbindelse med messer og åbent hus-arrangementer
- Du er teamworker, har veludviklede samarbejdsevner og er dialogorienteret i din tilgang til dine omgivelser
- Du skal kunne stå inde for skolernes værdisæt
På Rønde Højskole og Efterskole bliver du en del af et udviklingsorienteret skolemiljø med 60 ansatte, der brænder igennem med deres faglighed og bidrager aktivt til et levende lærings- og udviklingsmiljø for 170 efterskoleelever og 100 højskoleelever. Begge skoler har en stærk studieforberedende og boglig profil i kombination med en bred vifte af inspirerende valgfag, som eleverne kan fordybe sig i og dygtiggøre sig indenfor.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig snarest! Spørgsmål til stillingen kan rettes til økonomichef Margit Bannebjerg mb@rhe.dk eller på tlf. nr. 86371955.
Vi holder informationsmøde angående stillingen tirsdag den 4. februar fra kl. 17-18. Tilmelding sker på post@rhe.dk.
Ansøgningsfristen er til og med 1. marts 2020. Ansøgningerne vurderes efterhånden som de kommer ind, og der kan blive indkaldt til samtale undervejs. Ansøgningen sendes i en samlet fil til ansoegning@rhe.dk