Velkommen til Helene
Byd velkommen til vores nye lærer Helene.
Vi har sådan glædet os til at præsentere jer for vores nye lærere, der starter efter sommerferien! Vi starter med Helene Hykkelbjerg, der bliver færdig på læreruddannelsen i Århus lige om lidt.
Som efterskolelærer vil Helene varetage dansk, naturfag og forskellige idrætsfag.
I sin fritid er hun aktiv i foreningslivet som instruktør, og nyder at opholde sig udendørs. Hun glæder sig enormt meget til det kommende skoleår og til at møde de nye elever.