Kort om Dorte

Navn: Dorte Thorhauge Christensen

Bopæl: Hun bor i Vejlby-Risskov med sin kæreste og sin datter på 3 år.

Født: 1986, i Østerild i nærheden af Thisted

Ansat siden: 2012, hvor hun stadig var under uddannelse.

Underviser i: Dansk, Tysk, Billedkunst og linjefagslærer på Global Iværksætter.

Interesser: Kreative projekter, musik, kultur og rejser.

Uddannet: Uddannet skolelærer i Aarhus i 2013.

Vi skal ikke gå igennem livet som en isoleret ø, men med en stærk følelse af forbundethed.

Dorte

Dorte kommer fra en barndom i Nordjylland i en typisk solid kernefamilie, der på mange måder har formet hende til livet som efterskolelærer, hvor man skal kunne lidt af hvert. Med en far som snedker og en mor, der også er skolelærer manglede der ikke forbilleder i barndommen. Dorte husker især hendes mor exceptionelle evne til at være noget for hendes elever, også efter de var stoppet i skolen. Det var nemlig ikke unormalt med besøg fra tidligere elever i barndomshjemmet.

Diversitet er grobund for et stærkt fællesskab

Med stor inspiration hjemmefra og efter en smuttur med U-days på antropologistudiet med for meget teori og for lidt kontakt til mennesker, stod det klart for Dorte, at hun også ville være skolelærer. Hun havde selv oplevet det specielle ved efterskolelivet, da hun gik på Bjerget Efterskole, hvor eleverne kom fra vidt forskellige baggrunde. Hun lærte en masse om rummelighed, “det at alle elever, lige meget hvem de er, eller hvor de kommer fra, kan spejle sig i nogen er en kæmpe styrke i fællesskabet.”

Dorte har været på Rønde Efterskole i 10 år og har prøvet lidt af hvert med sin brede faglighed og mange interesser. Noget af det, hun finder mest spændende, er ikke nødvendigvis selve fagene, men alt det arbejde som lærerne laver rundt om fagene. “Når man har vagt, har man virkelig mulighed for at arbejde med eleverne og styrke relationen uden for undervisningen. Jeg synes, vi kan noget særligt som efterskole i arbejdet med elever, der kæmper med forskellige aspekter af livet, fordi vi på mange måder kan støtte bedre op om deres udvikling, når vi har dem 24/7. Det er et privilegium og for mig at være en del af en sådan udvikling, og det er et af kernepunkterne, hvor mit arbejde virkelig giver mening og har værdi.” Dorte læner sig dog op af sin erfaring, når hun arbejder med relationer, da arbejdet helst skal give flere plusser end minusser, da det er uundgåeligt at investere noget af sig selv i arbejdet. Det er hun meget bevidst om.

Små sejre med kæmpe betydning

Dorte oplever især værdien af sit relationsarbejde gennem elevernes små sejre i hverdagen. “Det kan eksempelvis være en sejr at række hånden op i timen eller at turde indgå i samtale med de andre elever ved middagsbordet som eleven ikke kender,” siger hun. Det er også det, vi kalder hverdagsmestring på efterskolen, at eleven bliver mere selvstændig og f.eks. kan få en hverdag på en kommende ungdomsuddannelse til at fungere.Den udvikling, vi får lov at følge, er helt speciel og det hele værd.”

Kulturmødet sætter livet i perspektiv

Udover relationsarbejdet med eleverne, har Dorte blandt andet en stor forkærlighed for kulturmøder, hvor hun oplever, at eleverne tager kvantespring i forhold til selvindsigt og forståelse af egne privilegier. Da hun startede på skolen var det med faget Projekt Indien, hvor eleverne blandt andet så, hvordan et liv stort set uden elektronik også kan være et godt liv. Hun har også været lærer på den tidligere tur til Sydafrika. Nu er hun linjefagslærer på Global Iværksætter, hvor eleverne blandt andet laver fundraising til et børnehjem i Kirgisistan, som de også besøger. “Det kan godt være, at det lyder lidt som en kliché, men det er stort, når eleverne gennem kulturmødet med de kirgisisḱe børn og familier formår at sætte deres eget liv i perspektiv og forstå, hvor privilegerede de er som medlemmer af det danske velfærdssamfund.” 

Ved at gøre noget bliver vi en del af noget

Dorte mener at turen til Kirgisistan er helt speciel, da eleverne oplever at få stærke relationer til børnehjemsbørnene på kort tid. “De oplever på første hånd, hvordan de kan gøre en forskel for mange mennesker, og hvordan det kan betale sig at involvere sig. Elevernes bidrag til børnehjemmet, hvor de året igennem arrangerer pengeskabende projekter, betyder alverden for børnehjemmet og børnene. “Når eleverne tager hjem derfra, så ønsker jeg, at de har fået styrket lysten til at fortsætte med at gøre en forskel i et fællesskab – om det er små eller store projekter betyder intet, men troen på, at man kan ændre noget sammen, betyder alt. Vi skal ikke gå igennem livet som en isoleret ø, men med en stærk følelse af forbundethed.”  slutter hun.