Morten Skipperud fejrer 10 års jubilæum som lærer på Rønde Efterskole i år. Det var hverken drømmen om lærergerningen eller drømmen om efterskole, der bragte ham hertil, men snarere et enormt drive for fællesskaber og frivillighed. 

For som barn af to skolelærere med akademiske baggrunde var det ikke lige lærergerningen som Morten gik og drømte om. Det var snarere en universitetsuddannelse, som kemiker, der var i tankerne, men sådan skulle det ikke gå. Naboen lokkede Morten med til badmintontræning som 10-årig, og derfra gik det slag i slag med at blive hjælpetræner, og senere fik han en træneruddannelse. “Grunden til at det blev badminton, der optog mig, var at jeg oplevede et stærkt fællesskab i foreningen, som ville hinanden og var passionerede omkring sporten,” siger han. Morten oplevede at det var en stærk drivkraft at se sine elever dygtiggøre sig i takt med at han selv voksede som træner, og med det voksede lysten til at engagere sig i foreningslivet i klubben og DGI. 

Med engagement og foreningsliv i rygsækken

Som nyuddannet lærer oplevede han, hvordan hans engagement i badmintonverdenen gjorde ham eftertragtet som lærer. Efter flere tilbud endte han på Rønde Efterskole, og inden han så sig om var 10 år gået. En ting, der ikke har ændret sig, er hans store passion for foreningslivet: “Det er så afgørende for unge i dag at opleve sig selv som en del af et stærkt fællesskab og på sigt selv være med til at skabe nogle stærke fællesskaber. Det ser jeg som afgørende for et godt liv, og det er der i øvrigt en masse forskning, der bakker op om,” siger Morten. 

Er du vild med Pokemon Go – så dyrk det

For Morten er det fuldstændig lige meget hvilket fællesskab du dyrker, så længe du involverer dig i noget. Det betyder ikke noget, om fællesskabet som sådan har et formål, bare du har det fedt og giver noget til det fællesskab, du indgår i. Det er noget af det, han har oplevet i store og små fællesskaber. F.eks. er der to elever på efterskolen, der også dyrker Pokemon Go, og derigennem har de fundet et lille fællesskab, hvor de konkurrerer og hepper på hinanden. 

Gode gerninger må gerne være egoistiske 

Morten har en masse på hjerte, når det kommer til at gøre noget godt for andre gennem frivillighed eller i foreningslivet. For ham må gode gerninger gerne være selviske – og det er jo ellers noget, mange har lært gennem opvæksten, at det helst ikke skal være “Det er kanon motivation at gøre noget for andre, når det gavner os selv. Om det f.eks. handler om at få anerkendelse for ens arbejde i en eller anden bestyrelse.  Eller for mit vedkommende om jeg er frivillig træner i den lokale badmintonklub, fordi jeg også håber på at mine piger får lyst til at spille en dag. Det er irrelevant. Bare du har lyst til at involvere dig og bidrage til et godt fællesskab.” siger han.    

Fællesskabet skal fylde mere end eleven

I det daglige arbejde med eleverne forsøger Morten at præge eleverne til at se fællesskabet som større end den enkelte elev. “Handlinger, der gavner den enkelte elev, er selvfølgelig acceptable, så længe det ikke er på bekostning af fællesskabets ve og vel. Eleverne er en del af en organisme, der ikke kan fungere, hvis alle gør som de selv vil. Og det er altså vigtig læring i dagens samfund, hvor det enkelte individ fylder mere og mere,” siger han. 

Med skoletasken fuld

Når eleverne stopper på skolen, så håber Morten, at han giver dem en masse brugbar viden med videre. Ikke overraskende handler det, blandt andet om frivillighed og fællesskaber:  “Jeg vil gerne give dem lyst til at yde en indsats og gøre noget i de fællesskaber, de møder fremover, og opleve glæden ved at gøre noget, der er til gavn for andre.” Han har stor tiltro og forventninger til eleverne, når de forlader efterskolen. “Jeg håber de oplevelser, de har på efterskolen, gør eleverne i stand til at tro på, at de kan klare livets udfordringer og oplever en robusthed, når de skal stå på egne ben,” siger Morten afslutningsvis.