Hvad koster det at gå på efterskole?
Den samlede pris for at gå på efterskole er afhængig af husstandsindkomsten samt af hvilke linjefag du vælger.
Prisen sammensættes af:
- Opskrivningsgebyr,
- Indmeldelsesgebyr,
- Startpakke
- Skolepenge
- Udgifter til særlige rejser/ture på linjefagene Global Iværksætter og Friluftsliv.
Opskrivningsgebyr
Kr. 495,-. Beløbet betales med det samme, hvis du bliver tilbudt en plads på Rønde Efterskole.
Optages du på venteliste skal du ikke betale opskrivningsgebyr, med mindre du senere bliver tilbudt og siger ja tak til en plads på Rønde Efterskole. Det er således omkostningsfrit at stå på venteliste.
Indmeldelsesgebyr
Kr. 2.500,- . Opkræves 1. februar kalenderåret før skolestart.
Indmeldelsesgebyret dækker de administrative omkostninger ved indmeldelsen, ansøgning om statsstøtte mm.
Betales kun, hvis man har fået en plads på skolen i det respektive skoleår.
Indmeldelsesgebyr tilbagebetales ikke ved udmeldelse.
Startpakke
Kr. 2.000 – Opkræves 1. februar samme kalenderår som skolestart sammen med første rate af skolepengene.
Beløbet dækker skoletøj, årgangstrøje, kompositbillede og diverse materialer. Beløbet tilbagebetales ikke ved udmeldelse efter 1. maj.
Skolepenge
Skolepengene dækker selve efterskoleopholdet og den fælles udenlandsrejse til Norge. Skolepengene omfatter egenbetaling + statsstøtte.
(Rejsen til Kirgisistan med linjefaget Global Iværksætter samt de to længere ture med linjefaget Friluftsliv kræver ekstra egenbetaling).
Første rate af skolepenge
Kr. 4.000 ,-. Opkræves 1. februar samme kalenderår som skolestart sammen med startpakken.
Første rate af skolepenge tilbagebetales ikke ved udmeldelse.
Resterende betaling falder i 10 rater
De resterende skolepenge betales over 10 rater fordelt på skoleåret – første gang 1. august i det pågældende skoleår.
Ugepris for skoleår
- 2023-2024 – 2.725 kr./uge og skoleåret er på 42 uger.
- 2024-2025 – 2.850 kr./uge og skoleåret er på 42 uger.
Statsstøtte
Der ydes statsstøtte til alle. Statsstøtten for skoleåret 23/24 beregnes i forhold til husstandsindkomsten i år 2021. Bor der andre børn under 18 år på husstanden, kan der for skoleåret 23/24 trækkes 39.892 kr. pr barn under 18 fra det egentlige indkomstgrundlag.
Egenbetaling
Egenbetaling er den del af skolepengene, som staten ikke dækker.
Kontakt os for oplysninger om supplerende individuel støtte.
Rejser
Fælles skitur til Norge er inkluderet i skolepengene (se ovenfor).
Linjefaget Global Iværksætter rejser i hvert skoleår til Kirgisistan. Alle elever på linjefaget deltager i rejsen. Ekstra egenbetaling til rejsen udgør 7.200 kr.
Linjefaget Friluftsliv tager hvert skoleår på to længere ture, som er obligatoriske for eleverne på Friluftsliv. Samlet ekstra egenbetaling for de to ture udgør 2.200 kr.
Øvrige udgifter
Depositum opkræves ikke:
Vi sender regning ud til dem, der måtte ødelægge noget ud over normal slidtage og hændelige uheld. Tabt nøgle afregnes også ved regning på kr. 200.
Klubbadminton
Der er mulighed for at spille klubbadminton i den lokale badmintonklub TRIF. Medlemsskab koster 750 kr. for hele efterskoleåret.
Evt. fritagelse
Skal en elev fritages ekstraordinært i en skoleuge, medfører det en yderligere udgift, da eleven skal meldes ud af skolen i den pågældende uge:
Eleven skal meldes ud af skolen i én uge. Denne uge fratrækkes i betalingsopgørelsen for efterskoleåret.
Til gengæld skal der betales den fulde ugepris (2024/25: kr. 2.850,-) og taksametertilskuddet på kr. 1.475,- = kr. 4.325,-
Staten kræver, at en elev, der er på ferie eller på anden måde holder fri i en almindelig skoleuge (bortset fra sygdom o. lign), meldes ud af skolen. Dermed bortfalder taksametertilskuddet og den indkomstbestemte statslige elevstøtte.
Evt. afbrydelse af opholdet
Afbrydes opholdet inden skoleåret er slut, skal der betales for 4 hele uger (4 × skolepenge) ud over den uge, hvori afbrydelsen finder sted. (Det fulde ugebeløb skyldes, at staten stopper støtten ved afrejsedagen).
Bemærk! Der tages i ovenstående priser forbehold for fejl og prisjusteringer.
Prisberegner fra Efterskolerne.dk
Muligheder for økonomisk støtte
Der findes forskellige muligheder for at søge økonomisk støtte til et efterskoleophold. Nedenfor finder I et overblik over de mest almindelige og kendte ordninger.
- Lokal efterskolestøtte (Individuel supplerende elevstøtte).
- En Håndsrækning: Stipendieordning for lavindkomstfamilier
- Stipendieordning for flygtninge- og indvandrere samt herboende grønlandske unge
- Sydslesvigske elever…
- Kommunal støtte til efterskole.
- Kræftsyge unge og deres søskende kan ansøge Børnecancerfonden om legat.
- På legatbogens hjemmeside er der flere fonde, der giver støtte til efterskoleophold. Du finder legatbogen her.
Der findes mere information om den forskellige ordninger på efterskolerne.dk.