Rønde10 – Prøveforberedende 10. klasse
- Er en 10. klasse med en stærk faglighed og en skarp boglig profil. Vi har et stort fokus på fordybelse i de områder, der er pensum i folkeskolens 10. klasse.
- Du har fagene Dansk, Matematik og Engelsk, og kan tilvælge Fysik. Du afslutter dine fag med folkeskolens prøve, FP10.
- Du får gode studievaner og forbereder dig til ungdomsuddannelse i et ambitiøst og krævende miljø.
- Du arbejder målrettet med det faglige indhold, men også med perspektiveringen til det almene, livsoplysende og demokratisk dannende.
Rønde10 er for dig som
- Gerne vil udvikle dig og udfordres fagligt i et skarpt bogligt miljø, i de centrale fag Dansk, Matematik og Engelsk.
- Trives godt i en struktureret og faglig ramme i fagene.
- Har det godt i de boglige fag i skolen og gerne vil have faglige udfordringer.
Undervisningen på Rønde10
- Du har Dansk og Engelsk i din stamklasse. Du har Matematik og evt. Fysik på blandede hold på årgangen. Vi niveaudeler i matematik, for at give gode betingelser for den faglige udvikling.
- Indholdet veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige præsentationer, samt individuelt arbejde.
- Det faglige indhold afspejler de emner og faglige områder, som du prøves i til folkeskolens afgangsprøve FP10.
Projektarbejde i 10. klasse
10. klasserne arbejder i uge 40 – 45 med Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave, der er et omfattende projektarbejde om den unges egen uddannelsesvej. Her har eleverne i forbindelse med opgaven mulighed for at arrangere korte praktikforløb.
Læs om skolevejledning her.
Alle bidrager til et sundt læringsmiljø
Når du bliver elev på Rønde Efterskole, træder du ind i et omfattende fællesskab af kammerater og undervisere. Vores lærere er meget opmærksomme på at møde dig på dit eget niveau og hjælpe dig med at udvikle dig både fagligt og personligt. Dette sker både i og uden for undervisningen, hvor vi tilskynder dig til at tage ansvar for at skabe et ambitiøst og sundt læringsmiljø. Det er noget vi skaber sammen.
Lektiehjælp og lektiecafé
På lærerværelset samles vi til lektiehjælp og lektiecafé. Vi forsøger at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor du kan få hjælp med lektierne. Vi hjælper dig, der hvor du er og sammen får vi løst de fleste udfordringer. Her er alle velkomne, og vi opfordrer alle til at benytte sig af muligheden, så vi undgår faglig frustration.
Skitur til Norge
På Rønde Efterskole tager vi hvert år på skitur til Norge, hvor alle er velkomne, uanset om man er nybegynder eller erfaren skiløber. Turen varer en uge, og der er rig mulighed for at nyde fællesskabet og hyggen, samt at skabe minder for livet.
Masser af valgfag at vælge imellem
Som elev i Rønde10 følger du alle de obligatoriske fag, men derudover skal du også vælge linjefag og valgfag. Som elev skal du vælge et eller evt. to af vores 8 linjefag, der løber over hele året. Der er undervisning på linjefagene min. to eftermiddage om ugen (på nær Friluftsliv), hvor eleverne tager aktivt del i de aktiviteter som linjefaget fordyber sig i.
Udover linjefaget kan du vælge op til fire valgfag i dit ugeskema, hvor du kan fordybe dig i dine interesser eller prøve noget helt nyt af. Alle valgfag vælges for 1/4 år ad gangen, der sikre at du har mulighed for at prøve en masse forskellige ting i løbet af året.