Tysk i 10. klasse

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne får mod til at kommunikere på tysk.

På Rønde Efterskole er tysk på 10. årgang uden folkeskolens afgangsprøve. Der er derfor ikke fokus på at blive klar til prøverne, men på at fordybe sig og forbedre sig. Tysk på Rønde Efterskole er niveaudelt, og uanset hvilket niveau man starter på, så skal man være indstillet på at arbejde med og udvikle sit sprog i løbet af året. Vores ambition er, at vi både vil udfordre de rigtigt dygtige og dem, der endnu ikke har fået knækket koden ift. at sige noget sammenhængende på tysk.

Skal man have tysk eller et andet sprog på sin ungdomsuddannelse, er det en god idé at vælge tysk for at vedligeholde sine sproglige evner. Det vigtigste argument for at vælge tysk er dog, at man kan få lov at opleve, at det at lære tysk kan være sjovt og givende, hvis man tør.

Undervisningen foregår så vidt muligt på tysk.

Eksempler på temaer, som vi arbejder med: 

  • Reisen und Urlaub Das multikulturelle Deutschland Meine Interesse
  • Deutschland und Dänemark
  • Musik und Medien
  • Kreativ und Engagiert
  • Die deutsche Kultur

Den samlede aktuelle indholdsplan for Rønde Efterskole kan downloades fra siden om gennemsigtighed.